Ti 5000 (serv.man2) - JBL Audio User Guide / Operation Manual. Page 23

Read JBL Ti 5000 (serv.man2) User Guide / Operation Manual online

INTRODUKTION
JBL håndværkere har beskæftiget sig med alle aspekter af kunsten
at frembringe lyd i mere end to generationer: Signalkilder, træ,
stoffer, enheder og akustik.
Idag arbejder JBL håndværkerne til stadighed med eet ambitiøse
mål: At overgå sig selv.
JBL højttalere er nøje afstemte instrumenter, omhyggeligt formet og
samlet som et fint urværk. JBL kabinetter er et udtryk for kreativt
design: elegant, solidt og i fejlfri finish. JBL enheder og delefiltre
sikrer det som seriøse musikelskere kender som "det uforlignelige
JBL sound."
UDPAKNING
Ti seriens emballage beskytter højttalerne mod skader under
transport og bør opbevares til eventuel senere brug i forbindelse
med service eller flytning.
PLACERING
Lytterummet og højttalernes placering i rummet har indflydelse på
bassens niveau og kvalitet samt på stereoperspektivet, præcisionen
og lydkvaliteten i det hele taget. Intet andet har samme store
indflydelse på det endelige resultat. Rummets akustik afhænger af
rummets dimensioner, materialer og møblering. Rum der ikke har
ens mål for loftshøjde, bredde og dybde giver en mere jævn,
afbalanceret lyd end rum med ens mål. Det får især betydning i
dybbassen, fordi rummets mål afgør fordelingen af stående bølger i
rummet.
Din JBL forhandler kan vejlede dig omkring produkter eller
materialer som kan løse visse akustiske problemer som følge af
rummets mål, form eller materialer. I mange tilfælde kan
lydkvaliteten forbedres væsentligt ved at arbejde med
rumakustikken.
Dine JBL Ti højttalere er skabt til at spille godt i mange
forskelligartede rum, når de opstilles så de danner en ligesidet
trekant med lytteren. Omhu under opstillingen lønner sig altid. Det
bedste resultat opnåes ved placering borte fra væggene, helst
mindst 0,75m fra bagvæg og 0,75 -1m fra sidevæg.
For at opnå den mest neutrale gengivelse, bør man først fokusere på
lydens tonale balance. Hvis bassen er for kraftig eller for svag i
forhold til mellemtone og diskant, kan den tonale balance ændres
ved at flytte højttalerne et godt stykke (20 - 30 cm) ad gangen. Når
balancen er i orden, arbejder man med perspektivet og fokus ved
små flytninger, mens man vinkler højttalerne ind mod lyttepladsen.
Man bør eksperimentere meget for at opnå den mest tilfredsstillende
lyd. Opmærksomhed og omtanke i forbindelse med opstillingen
giver et meget bedre lydmæssigt resultat.
Din autoriserede JBL forhandler kan rådgive dig om optimering af
lyden fra dine JBL højttalere.
N.B. Nye højttalere skal have en del "motion" inden de yder deres
bedste. De skal spilles til i ca. 8 -12 timer, afhængig af musiktypen
og lydtrykket. Processen kan fremskyndes ved at bruge tunerstøjen
mellem FM-stationer som signal i perioder hvor man ikke lytter til
højttalerne. En CD på "Repeat" er også en god mulighed.
TILSLUTNING
VIGTIGT: Forstærkeren bør slukkes, hver gang signalkabler og/eller
højttalerkabler skal forbindes eller fjernes. Tilslutning til en tændt
forstærker kan give alvorlige højttalerskader som ikke dækkes af
garanti.
Ved kabellængder op til 5 meter, bør anvendes isoleret kabel på
mindst 1 mm
2
. Ved længere afstand, bør kraftigere kabel anvendes:
1,5 mm
2
op til 10 meter og 2 mm
2
op til 20 meter. Disse
anbefalinger omhandler den absolut MINDSTE tilrådelige
kabeltykkelse. Generelt bør højttalerkabler være så korte som
mulige.
Højttaler- og signalkabler er vigtige led i et anlæg. Hvis resten af
anlægget er på et passende højt niveau, kan kabelvalget gøre et
væsentligt bidrag til lydkvaliteten. Det rigtige kabelvalg kan udligne
tendenser andetsteds i anlægget, ligesom forskellige kabler kan
have dramatisk indflydelse på lytterens oplevelse af dynamiske
kontraster.
Din JBL forhandler har erfaring og viden til at vejlede dig i valget af
de bedste signal- og højttalerkabler til dit anlæg.
Højttalerkablets længde afhænger af højttalerens placering i forhold
til forstærkeren. Da højttalernes endelige placering først afgøres efter
længere tids lytning, kan det være en god ide at arrangere en
midlertidig kabellægning, som gør det muligt at flytte om på
højttalerne, mens man eksperimenterer. Når den endelige placering
er fundet, tilsluttes højttalerne med de kortest mulige kabler, dog bør
kabellængden til venstre og højre højttalerne være ens. I nogle
anlæg kan forstærkeren stå tæt ved højttalerne og forbindes med
meget korte kabler. Selv om det kan betyde at der skal bruges
længere signalkabler mellem for- og effektforstærker, kan fordelene
ved en kort forstærker/højttaler forbindelse ofte opveje ulemperne.
Kabel kan tilsluttes terminalerne bagpå kabinettet på forskellige
måder.
Det nemmeste er en direkte forbindelse af en afisoleret kabelende.
Man fjerner 8 -10 mm isoleringsmateriale fra kabelenden og fører
det bare kabel gennem hullet i terminalen. Hvis ledningen er for tyk,
kan den deles i tre lige store bundter. Den midterste føres gennem
hullet, mens de andre vikles omkring terminalen. Skruen strammes
til og eventuelle strittende kabelstumper fjernes for at mindske risiko
for kortslutning.
Det afisolerede kabel kan også tilsluttes 4 mm bananstik som
tilsluttes højttalerterminalerne. Det er dog en fordel med færrest
mulige materialeovergange og alle forbindelser skal være så
stramme som muligt.
BRUGSVEJLEDNING
Page of 26
Display

Click on the first or last page to see other Ti 5000 (serv.man2) service manuals if exist.